RIS19

Før din næste vilde idé ud i livet

tirsdag 22 jan 19
|

Har du en skør, vild idé? Har du lyst til at samarbejde med eksperter fra både industri- og forskningsverden inden for olie og gas og opnå finansiering til at udleve idéen? Deltag i Radical Innovation Sprint 2019 og bliv en del af et sjovt og ambitiøst program med en stejl læringskurve.

Radical Innovation Team inviterer dig til at blive en del af et intenst og ambitiøst tre måneders program, der skubber dig til at tænke ud af boksen og ud af komfortzonen. Alle kan deltage i Radical Innovation Sprint og ingen forudgående viden om olie og gas industrien er påkrævet.   

“Vi leder efter de idéer, der ellers ikke ville finde deres vej til olie- og gasindustrien. De idéer og løsninger, der hverken er åbenlyse eller let anvendelige,” forklarer Karen Guldbæk Schmidt, fra Radical Innovation Team.

Der er fokus på grænseløshed - ingen idé er for vild eller for radikal, så længe idéen har anvendelsespotentiale i Nordsøen.

Støtte gennem hele processen

"Vi leder efter de idéer og løsninger der hverken er åbenlyse eller let anvendelige"
Karen Guldbæk Schmidt

Teamet bag Radical Innovation Sprint står klar til at hjælpe til gennem hele processen. De vil med glæde assistere i alt fra idéudviklingen til anvendelsespotentialet.

I februar og marts kan man møde Radical Innovation Team i Ideation Workshops, som afholdes i hele landet. Der vil her blive debatteret og evalueret på de radikale idéers potentiale. Her er der også mulighed for at blive introduceret til industrien og dens udfordringer.

”Teamet bag Radical Innovation Sprint tager på tur i hele vores netværk af partnerinstitutioner for at opsøge vores forskere hvor de er – vi er ivrige og klar og ser frem til at komme ud til en masse talentfulde forskere i alle mulige forskellige forskningsdiscipliner.”

Før din idé ud i livet

DHRTC’s Radical Innovation Sprint tilbyder finansiering til de idéer, som vurderes at have potentiale til at gøre en forskel i olie- og gasindustrien. I løbet af de sidste to år har 25% af de indsendte idéer opnået finansiering.

Vi fejrer din succes

Programmet rundes af med RIS Close-Out Day, hvor vi fejrer og hylder årets deltagere. Der vil her være mulighed for at præsentere og diskutere metoder og resultater med RIS meddeltagerne og få ny inspiration til videre arbejde. Læs mere om sidste års deltagere og hvordan Radical Innovation Sprint har rykket deltagerne i deres videre forskning her.

 

Ansøgningsfristen er 1 maj 2019

 

Læs mere her og find din nærmeste Ideation Workshop.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.oilgas.dtu.dk/presse/nyhedsbase/nyhed?id=AB82FBA8-29AE-460E-9C98-71A5CC792049
24 SEPTEMBER 2019