Vinder af førstepræmien ved Otto Mønsteds Fondens MADE Award 2020 er DTU-postdoc Venkata Nadimpalli. Han får prisen for sit arbejde med at udvikle et unikt stålpulver til 3D-metalprint.
Sammen med industripartnere som LEGO, Grundfos og FORCE Technology har postdoc ved DTU Mekanik Venkata Nadimpalli, udviklet et unikt stålpulver til 3D-printproduktion.
Det påpeger juryen i sin begrundelse for at tildele DTU-forskeren førstepræmien ved Otto Mønsteds Fondens MADE Award-konkurrence, og fremhæver endvidere samarbejdet med de industrielle partnere, der kan være med til at bringe deres arbejde på 3D-printområdet op på et højere niveau.
”Jeg har arbejdet sammen med LEGO, Grundfos og FORCE Technology om at videreudvikle deres 3D-print teknologier. Vi byggede vores egen 3D-printer fra bunden, og det gjorde os i stand til at hjælpe vores industrielle partnere med at få deres produktion op på et endnu højere niveau,” siger Venkata Nadimpalli i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Foruden arbejdet med stålpulveret er han således sammen med forskere på DTU lykkes med at skabe et åbent AM-system, døbt 'Baxter'. Målet med med det er, at videregive designet, så produktionvirksomheder kan få gavn af det.
Blandt andet har projektet givet ny indsigt i hvordan digitale tvillinger inden for AM kan anvendes og forbedre certificeringsprocessen, fremhæves det.
Venkata Dakimpalli modtager et rejselegat på 100.000 kr. til at videreudvikle sin forskning.