Tilmeldingen til DHRTC Technology Conference 2017 er åben

mandag 03 jul 17
|
To dage med mulighed for at diskutere og videreudvikle gode ideer til bedre olie- og gasindvinding står for døren. Meld dig til nu, så du er sikker på en plads, når DHRTC Technology Conference 2017 løber af stablen i november.

En række professorer, fageksperter fra industrien og forskere er klar til at præsentere deres viden, seneste arbejde og ikke mindst gå i dialog med deltagerne, når Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre d 14. og 15. november slår dørene op til årets Technology Conference.

Du kan allerede nu se store dele af programmet, hvor blandt andre Mark Bentley, Training Director og Geologist hos AGR TRACS, Stuart Leigh Bronson, Head of Procurement and Supply Chain hos Mærsk Olie og Gas, og Patrick Corbett, professor ved Heriot Watt, samt Henrik Olsen, Senior Principal Reservoir Engineer hos Mærsk Oil and Gas vil give hver deres bud på, hvor de ser udfordringer, mulige løsninger og provokerer til at tænke i nye retninger.

Konferencen foregår på Comwell Hotel Kolding og du kan tilmelde dig via dette link.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.