Udvikl dine radikale ideer

onsdag 03 maj 17
|
Folk er ofte fanget i industrimæssige rutiner. Har du gået med tanker om hvorfor man ikke løser tingene på en anden måde? Så er du måske den perfekte kandidat til at finde på en idé til Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre’s (DHRTC) Radikale Innovations Sprint.

For at finde en idés fulde potentiale er det nødvendigt først at undersøge ideen. DHRTC opfordrer alle med en radikal ide, som kan lede til større indvinding af olie og gas, konstruktioner med længere levetid eller forbedrede systemer, til at sende deres ide og få mulighed for at udforske ideens potentiale.

"Vi søger det ukendt og uudforskede i den danske olie og gas industri"
Lene Hjelm Poulsen

Målet med DHRTCs Radikal Innovation Sprint er at sponsorer arbejdet med radikale ideer i en periode på tre måneder. For at være kvalificeret skal ideen potentielt kunne ændre olie og gas industrien, som vi kender den i dag. Hos DHRTC forstås radikale ideer, som ideer, der kan lede til nye innovationer med resultater i industrielle forandringer.

”Vi søger det ukendt og uudforskede i den danske olie og gas industri. Derfor har vi ikke lagt fokus på de kendte udfordringer, men i stedet vil vi søge efter nye teknologier, processer, produkter osv. der potentielt kan skabe dramatiske ændringer i olie og gas produktionen,” fortæller Lene Hjelm Poulsen, Head of Technology Maturation hos DHRTC. Hun forklarer endvidere:

”En tre måneders sprint er den perfekte platform til udforskningen af en radikal idé. Det hele handler om at udforske ideen til en grad, hvor man kan vurdere om ideen potentielt kan blive en succes. Et radikalt sprint kan være det første skridt i retning mod en meget spændende rejse.”

Fristen for at indsende din idé er den 20. juni 2017. Sprintet i sig selv vil finde sted fra den 1. september til den 30. november 2017.

Hvis du vil være en del af denne udfordring, kan du læse mere om det her, hvor du også finder mere information omkring, hvordan du indsender din idé, processen og meget mere.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.oilgas.dtu.dk/presse/nyhedsbase/nyhed?id=F5385FB2-52B9-4EE2-8F26-40E0E4C8307E
25 JUNI 2017