Core flooding – En kamp mod tiden

fredag 31 mar 17
|
Øget olieindvinding, samt en forståelse af de processer der finder sted under denne indvinding er essentiel for Danmarks fremtidige olieproduktion i Nordsøen. Derfor er forskning indenfor core flooding en vigtig del af den forskning, der finder sted hos Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre.

Postdoc Amalia Yunita Halim har siden 2015 været en del af Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC). Amalia er en del af det team, der igennem core flooding metoder, arbejder på at finde løsninger til, hvordan vi kan øge indvindingen af olie fra Nordsøen. 

Amalia ser blandt andet på effekten af heterogenitet i vand og/eller gas ved flooding eksperimenter, når de anvendes i de nedre lag af de danske reservoirsten.

En af de store udfordringer ved denne forskning er, at core flooding eksperimenter tager lang tid at gennemføre. De kan tage helt op til to til tre måneder. Disse eksperimenter er dog meget vigtige for at forstå de processer, der finder sted inde i stenene, når man anvender core flooding metoder i indvindingen af olie fra undergrunden.

”Tid er vores største udfordring. Ikke alene på grund af eksperimenternes varighed, men også fordi der er mange interessante kemiske EOR stoffer som skal testes” fortæller Amalia.

Du kan læse mere om Amalia og hendes forskning her.
Interviewet er på engelsk

Du finder mere om den forskingen der foregår i 'Recovery Processes on Core Scale' gruppen her.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.