Tag med DHRTC-forsker Michael Welch til den årlige EAGE konference

fredag 04 maj 18
|
Når den 80. årlige EAGE konference finder sted i juni i år vil Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre være stærkt repræsenteret af adskillige forskere. En af disse forskere er Michael Welch, som blandt andet skal give et foredrag i sessionen Naturally Fractured and Tight Reservoirs. Læs mere om, hvad du kan se frem til herunder.

Den årlige EAGE (European Association of Geoscientists & Engineers) konference har meldt sin ankomst til København denne sommer. Fra den 11-14. juni vil deltagere blive budt indenfor i Bella Centret, hvor man vil kunne udforske udstillinger og høre foredrag af diverse forskere inden for geologi, geofysik og ingeniør faget. 

DHRTCs egen Michael Welch vil være blandt dem man kan glæde sig til at opleve til konferencen. Her vil han præsentere en del af sin forskning under titlen Controls on Fracture Density and Size: Insights from Dynamic Modelling. Forskningen er ekstremt innovativ og fokuserer på såkaldte discrete fracture network (DNF) modeller og udviklingen af en ny teknik til at genere mere realistiske DFN modeller. Dette gøres ved dynamisk at simulere udbredelsen af frakturer med modeller, der benytter ligninger vedrørende bevægelse, massebevarelse og momentum.

”Vi vil bruge modellerne til at vise, hvordan de geomekaniske egenskaber og ændringer af belastninger gennem geologisk tid, kontroller densiteten, størrelsen og geometrien af frakturer”, fortæller Michael. Foredraget vil finde sted torsdag d. 14. juni klokken 8.30 i lokale G. Senere samme dag vil Michael sammen med sin DHRTC kollega Mikael Luthje være værter for sessionen om Fracture Characterisation in Chalk, hvor deltagere kan lære om måder at karakterisere og modellere frakturer i kalk blotninger og reservoirer. Denne session begynder klokken 13.30 i lokale G.

 

Hvis du er interesseret i at møde flere DHRTC forskere på konferencen, kan du finde os ved stand nr. 1575 i Bella Centret. Du kan læse meget mere om EAGE konferencen her.

Tilmeld dig konferencen her.

 

Følg med på DHRTC's LinkedIn og Instagram for mere information om EAGE og arbejdet optil og under konferencen. 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.