Forskningssamarbejde rundt om Nordsøen

fredag 17 mar 17
|
Aldrende oliefelter findes over alt i Nordsøen. Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC) søger at forbedre samarbejdet med landede rundt om Nordsøen for at udvikle en sikker, mere miljøvenlig og effektiv drift af disse felter, da behovet for mere viden om ældre felter vil stige i fremtiden.

Deltagere fra alle lande rundt om Nordsøen bidrog for nyligt til en workshop hos TNO, the Netherlands Organization for Applied Scientific Research, for at skabe et overblik over de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som der foregår indenfor ældre oliefelter samt at finde fælles udfordringer og emner, hvor der er størst mulig potentiale for samarbejde.

"Landene står ikke hver især med en unik udfordring"
Bo Cerup-Simonsen

I samtlige lande rundt om Nordsøen, Holland, Norge, England, Skotland, Tyskland og Danmark, bliver der forsket stadig mere og mere i de ældre felter for at opnå en mere sikker, miljøvenlig og effektiv indvinding af de aldrende felter. I DHRTC er der flere forskningsprojekter, som har fokus på at udvinde mere olie og gas fra eksisterende felter og forlænge levetiden for infrastrukturen.

“Landene står ikke hver især med en unik udfordring. Derfor var denne workshop også et kærkomment initiativ, for at skabe et overblik over, hvilket forsknings- og udviklingsarbejde der foregår, og samtidig finde ud af hvordan og hvad vi kan samarbejde om,” siger Bo Cerup-Simonsen, centerdirektør hos DHRTC.

Det er planen, at partnerne skal identificere fælles udfordringer, som de kan samarbejde om for at finde nye løsninger og styrke forskningssamarbejdet i regionen.
Workshoppen blev organiseret som en del af de aktiviteter, der foregår i "Brownfield Developments" under International Energy Agency Gas & Oil Technology Collaboration Program (IEA GOTCP).


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.