A visit from future colleagues

Et besøg fra fremtidige kolleger

onsdag 23 jan 19
|

Elever fra geovidenskab, fra fire forskellige gymnasier rundt om i landet, besøgte tirsdag både industri og forskning for at undersøge mulige karriereveje.

De første fire geovidenskabsklasser fra danske gymnasier deltog i et nyt initiativ rettet mod fremtidige kolleger. Eleverne er fra henholdsvis Gefion, Frederikssund, Esbjerg og Grenå Gymnasium. Tirsdag besøgte eleverne fra Gefion og Frederikssund Gymnasium HESS i Københavns centrum og Danish Hydrocarbon Research and Technology Center (DHRTC) i Lyngby. Samtidig besøgte elever, fra Esbjerg og Grenå Gymnasium, TOTAL og Aalborg Universitet i Esbjerg.

På DHRTC er det første gang gymnasieelever bliver introduceret til centret, og Lene Hjelm Poulsen, local focal point på DTU, er spændt på initiativet,

"DHRTC ønsker at tiltrække eleverne til geovidenskabsfeltet. Der er behov for mennesker, som forstår undergrunden - især i et bæredygtigt samfund. Vi ser det som en del af overgangen til et mere bæredygtigt samfund”, fortæller Lene Hjelm Poulsen.

Bæredygtighed var på dagsordenen, da eleverne er en del af et samfund i forandring. Et af fokuspunkterne i elevernes introduktion til DHRTC var således at introducere centerets karakter og dets aktive del i den danske regerings energimix-planlægning. Da olie og gas er en uundgåelig del af energierstatningsplanen og Energiaftalen, blev eleverne yderligere introduceret til de mange udfordringer, der er forbundet med et fossilfrit samfund, og det nuværende og fremtidige forbrug af olie og gas.

Herefter blev eleverne introduceret til laboratorierne og de praktiske forsøg, der foregår. Da eleverne havde samlet lidt mod til sig, spurgte de om alt fra produktionen af Smart Water injektioner til den praktiske brug af SEM og CT scannere. I mellemtiden deltog halvdelen af eleverne i samtaler om fremtidige karrieremuligheder.

Før besøget på DHRTC, besøgte eleverne HESS, hvor de blev introduceret til platforme og rigge samt betydningen af geovidenskab i olieindustrien.

Samtidig med besøget på DHRTC, besøgte elever fra henholdsvis Grenå og Esbjerg Gymnasium TOTAL og Aalborg Universitet i Esbjerg. Her havde eleverne en lignende dag, hvor TOTAL introducerede ’geovidenskabsarbejde' og AAU Esbjerg viste eleverne rundt i deres laboratorier og introducerede dem til deres ph.d.-projekter.

Sammen har institutionerne præsenteret de unge elever for nogle af de mange muligheder inden for geovidenskab og forhåbentlig inspireret dem til at blive fremtidige kolleger.

Samarbejdspartnere

Initiativet omfatter desuden Oil and Gas Denmark og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har startet initiativet. Alle parter håber at gentage initiativet, da forbindelsen mellem uddannelse, forskning og industri er helt essentiel for fremtiden.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.