Summer school kick off

Kick-off for den første DHRTC sommerskole

fredag 10 aug 18
|

Mandag d. 6. august mødte en gruppe spændte studerende op på DTU til begyndelsen på den første DHRTC sommerskole. Dedikerede og dygtige undervisere fra olie og gas branchen bruger de næste to uger på at undervise deltagerne om modne oliefelter.

Den danske Nordsø består af en række modne oliefelter. Dette års DHRTC sommerskole er specialdesignet til at give deltagerne en generel baggrundsviden om de fundamentale koncepter for olieproduktion i de modne oliefelter.

DHRTC sommerskole er succesfuldt skudt i gang. Det er DHRTC’s partnerinstitutioner, AU, AAU, KU, GEUS og DTU, der i samarbejde organiserer sommerskolen. Hver dag underviser nye forskere i deres fagområder under det overordnede emne, modne oliefelter. Dette giver deltagerne et højt niveau af tværfaglig indsigt i de fundamentale processer og nye metodiske fremskridt, som er opstået i forbindelse med studiet og udviklingen af modne oliefelter.

En af organisatorerne, senior forsker, Hamid Nick siger: “Jeg er meget glad for at se, at studerende fra forskellige institutioner i Danmark med relevante baggrunde såsom geologi, petroleum ingeniørvidenskab og mekanisk ingeniørvidenskab, deltager i sommerskolen”. Han fortsætter, ”Dette er den første sommerskole vi har organiseret i samarbejde med DHRTC’s partnerinstitutioner og Totals eksperter om emnet modne oliefelter. Vi håber, at deltagerne vil have en dybdegående forståelse for modne oliefelter, disses udfordringer og teknologiske fremskridt, når sommerskolen slutter.”

Sommerskolen består både af forelæsninger, opgaver og studieture. I første uge skal de studerende på tur til imponerende Stevns Klint, for at lære om aspekterne ved dynamisk kalk og bryozokalk sedimentering og reservoiregenskaber. I uge to skal deltagerne på tur til Esbjerg havn, hvor de skal besøge forskellige olie og gas virksomheder, som SemcoMaritime og Total Engineering.

Den første DHRTC sommerskole finder sted på Danmarks Tekniske Universitet i uge 32 og fortsætter i uge 33, hvor den rykker til Aalborg Universitet Esbjerg.

Følg med på vores Instagram og LinkedIn for opdateringer om sommerskolen.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.oilgas.dtu.dk/presse/nyhedsbase/nyhed?id=5a46d38a-e991-43d5-9676-c72d5d29825a&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Kloge-goldfbolde-til-bioindustrien
13 NOVEMBER 2018