Janina

Studerende får praktisk erfaring med seismologi

fredag 27 okt 17
|
Studerende fra hele Danmark er samlet på Astra i Sorø for at lære mere om geofysik. Janina Kammann, Ph.d. studerende på Københavns Universitet og Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC), underviste i refleksionsseismik.  

På Astra summer rummene af liv fra de mange gymnasieelever fra hele Danmark. Det er tid til en tre-dags camp med fokus på geofysik. Den første dag går med felttur til Stevns Klint, hvor eleverne prøver kræfter med refraktionsseismiske undersøgelser på toppen af klinten og at måle tyngdekraften.

Tilbage i Sorø i Astras bygninger bliver de studerende introduceret til forskellige geofysiske discipliner. Janina Kammann, Ph.d. studerende på Københavns Universitet og DHRTC, demonstrerede hvordan refleksionsseismik fungerer.

 ”I min undervisning introducerede jeg eleverne for metodologien der gør det muligt at afbillede undergrunden ved hjælp af refleksionsseismik. Vi snakkede om de effekter, som petrofysiske egenskaber har på seismiske billeder og hvad der forårsager refleksionerne af bølgerne,” fortæller Janina Kammann og fortsætter:

”I en øvelse brugte elever basal matematik for at lære hvordan man bruger seismisk stråleteori for at forstå bølgeudbredelse i en enkel et-lags model. Vi så på forskellige typer af dataindsamlingsteknikker bade på land og offshore og der er mange anvendelser inden for forskning og industrier som fx olieindustrien.”

Eleverne var glade for at Janina delte sin viden, idet de både fik praktisk erfaringer og lærte mere om hvordan en forsker arbejder. 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.