Radical Innovation Sprint 2018

14 radikale ideer tilbudt at modtage et finansieringslegat

torsdag 21 jun 18
|
Igen i år inviterede Radical Innovation Sprint forskere til at udforske deres mest radikale ideer, med anvendelsesmuligheder for olie og gas industrien, i et projekt på 3-måneder. Dette resulterede i 47 ideer, hvorefter en komité skulle rangere ideerne afhængig af graden af radikalitet. Nu tilbydes 14 meget radikale ideer finansiering.

Ved deadline den 1. maj havde Radical Innovation Sprint modtaget 47 ideer. Alle 47 ideer blev derefter anonymiseret, før en komité kunne evaluere og give anbefalinger, for at finde de mest radikale ideer med det største potentiale.

Den 28. maj nåede komiteen frem til et resultat efter en hel dags workshop, hvor de diskuterede og rangerede ideerne. Som et resultat får 14 ideer nu mulighed for at udvikle videre på deres idé og bringe den et skridt tættere på virkeligheden i et 3-måneders Sprint-projekt.

Høj kreativitet blandt ideerne

Komiteen og Radical Innovation holdet var alle meget enige om at alle årets ideer var imponerende med en høj kvalitet og kreativitet.

De specifikke ideer er ikke offentliggjort endnu, men er inden for emner som subsurface, infrastruktur, strukturer og topside processing, som indeholder nye elementer af eksempelvis øget olie indvinding, korrosion, inspektion og forvandling af restaffald til produkter. Disse dækker over discipliner såsom geologi, mikrobiologi, mekanik, robotteknik og kemi.

På tværs af organisationer

En del af ideerne samarbejder på tværs af forskellige organisationer. Disse var alle rangeret højt på radikalitetsskalaen, og indikere, at samarbejdet mellem organisationer inspirerer til og skaber nye, radikale ideer. Samarbejdet på tværs indgik ikke i komiteens bedømmelse og var del af det der var anonymiseret.

Forskerne bag de ideer der er blevet tilbudt funding kommer fra både Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU, Københavns Universitet og fra tredjeparts institutioner. Projektperioden starter 1. september og løber indtil 30. november 2018.

Læs mere om Radical Innovation Sprint 2018 her.


Faktaboks

En radikal idé er klassificeret ved at være høj risiko - høj belønning. Som sådan er mange radikale ideer ret umodne og har risiko for at møde showstoppere under i processen mod anvendelse. Ikke desto mindre er potentialet højt, hvis det lykkes.

Komiteen
I år bestod komiteen for Radical Innovation Sprint af 14 medlemmer, der alle tilhører en eller flere af følgende grupper: Olie- og gasfagfolk, naboindustrifolk, forsker og/eller meget innovative mennesker. Kun i sidste fase kendte de det ønskede budget for hver idé og på intet tidspunkt vidste de, hvem der står bag ideerne.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.