One of the debates at Challenge Cafe

Idegenerering og åbne diskussioner på dette års teknologi konference

tirsdag 27 nov 18
|

Et nyt koncept fandt vej til årets teknologi konference: Challenge Caféen. Konferencens deltagere fik i løbet af to runder mulighed for at diskutere 12 forskellige emner, der alle var relateret til forskellige aspekter af olie og gas sektoren. Det medførte livlige debatter og åbne diskussioner.

Den årlige DHRTC Technology Conference fandt sted d. 12. og 13. november 2018 på Crowne Plaza Copenhagen Towers, hvor mere end 270 deltog. Med ønsket om at engagere deltagerne i aktive debatter og diskussioner, var der i programmet blevet plads til to runder med Challenge Café.

Konceptet med Challenge Cafeerne fungerede generelt godt, og det var med til at understrege det ønske DHRTC besidder, om at facilitere idegenerering og åben diskussion”, udtaler deltager på konferencen, Mads Engberg Willumsen, statsgeolog på GEUS. 

Challenge Caféen bestod af 12 forskellige borde, som hver havde et emne og en koordinator. Deltagerne roterede mellem bordene og på den måde blev det muligt, at kunne engagere sig i adskillige diskussioner. Emnerne rangerede bredt, lige fra Farsund reservoir til dekommisionering og bæredygtighed. Find den fulde liste over titler og abstracts her

Formålet med caféen var at aktivere og engagere alle deltagere på konferencen, og give folk en mulighed for aktivt at bidrage til diskussioner på tværs af fagdiscipliner og erfaringer”, fortæller en af caféens organisatorer, Karen Guldbæk Schmidt fra DHRTC.

Flere af de livlige diskussioner affødte reelle ideer, som videreudvikles i den nærmeste fremtid.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.