Københavns Universitet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (SCIENCE) er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.500 ansatte og 9.500 bachelor- og kandidatstuderende.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som en verden i hastig forandring med øget pres på naturressourcer og markante klimaforandringer står over for.

Samtidig skal fakultetet være med til at skabe økonomisk vækst og dermed sikre vores velfærd i samfundet, i tæt samarbejde med virksomheder, myndigheder og andre universiteter.

Mange institutter og forskergrupper forsker i olie- og gasindustrien, og en del af disse samarbejder med Center for Olie og Gas på DTU (DHRTC):

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning arbejder på en række projekter inden for bl.a. væskestrømme i sedimenter, kalkblotninger og studier af reservoirs til at kortlægge forekomsten af kildebjergarter i hidtil uudforskede bassiner. Grupperne anvender såvel klassiske og geofysiske (Seismic P- og S Wave-kilder og -modellering) (Geofysik) som geologiske og geokemiske værktøjer (XRF, XRD, ICP_MS og ny, ikke-destruktiv XRF og FTIR) numerisk 3D-modellering (Geologi – bassinstudier). Af andre relevante områder kan nævnes GIScience/Geodesign samt Rumlig forandring og planlægning (Landskabsarkitektur og planlægning).

Kemisk Institut er den største kemiske forskningsinstitution i danske akademiske verden. Der udføres olie- og gasrelateret forskning i forskningssektionerne Uorganisk Kemi, Materialekemi, Nanokemi og Organisk Kemi under anvendelse af de nyeste instrumenter.

Forskningen på Niels Bohr Institutet spænder over astronomi, geofysik, nanofysik, partikelfysik, kvantefysik og biofysik. Forskningen er relateret til olie- og gasindvinding, dataanalyse og mod infrastrukturintegritet (Fastjordsgeofysik og Oceanografi (Geofysik og Klima) samt til forudsigelse af petrofysiske parametre og interaktion mellem væsker og faste stoffer i kalk (Biofysik).

Sektion for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi forsker i mikrobiel omdannelse af organiske stoffer og spormetaller, som har stor betydning for olie- og gasreservoirer samt infrastruktur.

Sektionen Jord- og Planetforskning på Statens Naturhistoriske Museum undersøger kalkblotninger, som er analoger til kalkstensreservoirerne i Nordsøen, hvor forskergruppen har foretaget en række dybe boringer på land i Danmark for at opnå en bedre forståelse af det ældgamle aflejringsmiljø, og hvordan aflejring er relateret til heterogeniteten af porøsitet og permeabilitet i reservoiret.


Find ledige stillinger hos DHRTC her